Jeg hjælper mellemstore finansielle virksomheder med at automatisere manuelle arbejdsgange ved at samle virksomhedens data og kickstarte AI
Om Buckel ApS
Mit navn er Tobias Bardino. Jeg har over 20 års erfaring med softwareudvikling og systemarkitektur, de seneste år med særligt fokus på finansielle virksomheder og datadrevet automatisering.
Fra mig kan du forvente et højt fagligt niveau og fuld dedikation. Jeg går fra kortlægning af de manuelle arbejdsgange til implementering af den tekniske løsning der samler data og bringer AI i spil.

Buckelpiste eller pukkelpiste på dansk. Enhver skiløber kender følelsen af at stå øverst på bakken og se ned på den uendelige mængde pukler, der venter forude. Er du ny på ski, kan du få hjælp af en instruktør.
Den kortsigtede tilgang
Lad instruktøren tage dig i hånden og guide dig sikkert ned. Missionen lykkes i forhold til at komme ned i ét stykke, men hvad gør du så på din første tur alene ned?
Den langsigtede tilgang
Lad instruktøren lære dig at stå ordentligt på ski. Få teknikken på plads. Forstå hvordan du læser terrænet. Byg en rutine op.
Buckels tilgang
Som IT-konsulent er jeg den instruktør, der tilbyder den langsigtede tilgang. Jeg løser ikke bare jeres IT-udfordringer - jeg bygger jeres kompetencer op, så I selv kan tackle lignende udfordringer fremover.

Fra data-kaos til ét samlet overblik på tværs af alle systemer
Udfordring
Kritiske forretningsdata var spredt på tværs af isolerede systemer: CRM, ERP og andre kernesystemer. Hvert system indeholdt værdifulde data, men det var umuligt at analysere på tværs. Business Intelligence-teamet kunne ikke se helheden, og beslutninger blev taget på basis af fragmenteret information fra ét system ad gangen.
Løsning
Designede og byggede en central dataplatform på AWS der samler alle data ét sted. Business-brugere kan nu selv trække rapporter og analyser på tværs af CRM, ERP og andre kernesystemer – uden at vente på IT-afdelingen. Platformen er bygget på fuldt administrerede cloud-services med automatisk skalering og indbygget prisoptimering.
Resultater
- ✓Før: Analyser krævede manuel dataudtræk fra 5 systemer + Excel. Efter: Self-service dashboards med live data på tværs af alle systemer
- ✓90% hurtigere analyser sammenlignet med den gamle rapporteringsproces
- ✓Business-brugere laver nu selv analyser der før krævede IT-ressourcer
- ✓Ét samlet kundeoverblik: Se CRM, ERP og kernedata på ét dashboard
- ✓Muliggjorde analyser som simpelthen var umulige før (fx forretningsindsigter på tværs af systemer)

Fra 30+ spredte dataøer til ét styrbart datafundament
Udfordring
Hver gang MH Elektric oprettede en ny Teams-kanal, fulgte der automatisk et separat SharePoint-site med egne adgangsrettigheder. Det var praktisk i starten, men over tid var virksomheden endt med 30+ af sådanne sites med fragmenterede og uoverskuelige adgange. Data der udgør rygraden i virksomhedens daglige drift, projektdokumentation som medarbejderne er afhængige af hver eneste dag, lå spredt og utilgængeligt. Ingen havde det fulde overblik over hvem der kunne se hvad, og at vedligeholde adgangsstyringen på tværs var en tidskrævende manuel proces der reelt var umulig at holde ajour.
Løsning
To arkitekturspor blev evalueret og afvejet inden projektet gik i gang. Valget faldt på en fuldstændig konsolidering: alle Teams-sites samlet på én ny central SharePoint-platform med en skræddersyet permission-model. To komplette testrunder blev gennemført inden produktion. Migreringen blev planlagt som et 48-timers vedligeholdsvindue over en weekend. Adgange til de gamle Teams-sites blev låst, data overflyttet via automatiserede scripts og nye gruppetilladelser sat op. Da alle bærbare allerede var tilmeldt Microsoft Intune, blev nye Intune-profiler oprettet målrettet den nye SharePoint-struktur, så samtlige enheder automatisk synkroniserede fra den nye platform fra dag ét.
Resultater
- ✓29 sikkerhedsgrupper på tværs af 7 afdelinger og 3 rolleniveauer giver præcis og reviderbar adgangsstyring tilpasset virksomhedens struktur
- ✓Korrekt adgangsstyring er nu mulig for første gang: det der tidligere var umuligt at vedligeholde, håndteres nu i ét centralt system
- ✓Migrering af næsten en halv terabyte data gennemført inden for 48 timer uden datatab
- ✓OneDrive-synkronisering kørte langsomt med mange separate kilder. Med én dedikeret SharePoint og opdaterede Intune-profiler synkroniserede alle bærbare automatisk fra den nye platform fra dag ét

Danmarks første cloud-only bank: Fra idé til banklicens
Udfordring
Opgaven var at bygge en helt ny bank fra bunden som Danmarks første og eneste 100% cloudbaserede bank, men også at gøre det helt uden om den fælles bankinfrastruktur (bankcentralerne), som alle andre danske banker er afhængige af. Ingen delte systemer, ingen centrale bankplatforme. En fuldt selvstændig bank bygget op fra grunden og klar til Finanstilsynets krav for fuld banklicens på under 3 år.
Løsning
Valget faldt på en 100% serverless arkitektur, det vil sige uden en eneste fysisk eller virtuel server, hvilket sikrede fuld skalerbarhed og eliminerede traditionel serverdrift. Alle integrationer var veldefinerede og dokumenterede, inden vi begyndte at bygge. Hele opsætningen var beskrevet og versionsstyret som kode, og udrulning til produktion skete 100% automatisk uden manuelle indgreb. Det gav os tempo og kontrol på samme tid og sikrede det revisionsspor, som myndighedskravene forudsætter. Som Tech Lead opbyggede jeg teamet fra de første ansættelser til et fuldt bemandet udviklingshold.
Resultater
- ✓Banklicens opnået i marts 2021 – fra start til licens på under 3 år
- ✓Danmarks første fuldt cloud-baserede bank lanceret
- ✓Bygget helt uden om bankcentralerne som alle andre danske banker er afhængige af
- ✓I dag: Tusindvis af opsparings- og erhvervskunder i flere europæiske lande
- ✓Bygget på 100% Serverless teknologi - designet til sikkerhed og skalerbarhed

Millioninvestering i Bittensor: Grundig research før du springer
Udfordring
En investor overvejede at investere flere millioner kroner i GPU-hardware til Bittensor – et decentraliseret netværk hvor man leverer regnekraft til AI-opgaver og bliver betalt i kryptovaluta (TAO). Planen var hosting i norsk eller islandsk datacenter med billig vandkraft. På papiret attraktivt. Men er det rentabelt i praksis, og er timingen rigtig?
Løsning
Gennemførte systematisk forundersøgelse: sammenlignede hardware-omkostninger vs. forventet indtjening, analyserede el-priser og infrastruktur i Norge vs. Island, evaluerede forskellige Bittensor-markeder og deres potentiale, samt vurderede timing i forhold til netværkets udvikling.
Resultater
- ✓Kortlagde hardware- og softwarekrav til drift af GPU-noder i Bittensor-netværket
- ✓Analysen identificerede de centrale krav til overvågning, operationel drift og kapital, som er afgørende for at maksimere sandsynligheden for succes
- ✓Udarbejdede komplet analyse af Norge vs. Island med infrastruktur-vurdering
- ✓Foreslog test-strategi: Lej hardware først, mål faktisk ROI, invester bagefter
- ✓Identificerede at Bittensor halving (planlagt begivenhed der halverer belønningen) ville halvere indtjening på kort sigt
- ✓Anbefalede at vente med fuld investering til markedsforholdene forbedres
- ✓Investor valgte at vente – men er stadig interesseret når økonomien giver mening
Vi havde en god struktur med Teams fra starten, men hver kanal har sin egen fildeling, og efterhånden som vi voksede, brugte vi mere og mere tid på manuelt at holde styr på adgange. Vi løb også ind i situationer, hvor vi simpelthen ikke kunne sætte adgangene op, som vi gerne ville. Tobias hjalp os med at flytte det hele over i en SharePoint-løsning med klare grupper, så de rigtige medarbejdere har adgang til præcis det, de skal bruge. Han var med os hele vejen, og det var rart at have én man kunne ringe til, og som tog telefonen. Vi har nu styr på det, og det er enkelt at vedligeholde.
Sylvester Spieler
Entrepriser • MH Elektric
Tobias var en af de medarbejdere, man altid kunne regne med. Han leverede ikke bare tekniske løsninger - han forstod forretningen og bidrog aktivt til strategiske diskussioner. Hans evne til at forklare komplekse tekniske forhold på en måde, ledelsen kunne forstå, var uvurderlig.
Michael Hurup Andersen
Bankdirektør • kompasbank
Jeg har sjældent mødt en udvikler med sådan en kombination af teknisk dygtighed og pragmatisme. Tobias ved hvornår man skal bygge den perfekte løsning, og hvornår man skal shippe noget der virker. Han forstår balancen mellem kvalitet og hastighed.
Andreas Bott Kristensen
CTO • VetNet
Tobias har en sjælden evne til at tage komplekse tekniske problemstillinger og forklare dem på en måde, der giver mening – uanset om man er teknisk eller ej. Han er grundig, professionel og nem at arbejde med.
Jeppe Brøndum
Private Investor
Fra data-kaos til AI-klar virksomhed
Jeres finansielle data bor i dag spredt på tværs af CRM, regnskabssystem, Excel-ark og måske fem andre systemer. Ingen af dem taler sammen. Hvert kvartal bruger jeres folk timer på at samle, rense og dobbelttjekke tal, der alligevel er forældede inden rapporten er færdig. Beslutningerne tages på det bedst tilgængelige grundlag men sjældent på det bedste grundlag. Det er præcis den situation jeg er specialiseret i at ændre.
- • Slip for den manuelle rapporteringsproces der sluger dyrebar tid hvert kvartal
- • Dashboards der opdaterer sig selv så I altid har aktuelle data til rådighed
- • Ét samlet billede af virksomheden på tværs af alle jeres systemer
- • Beslutninger på faktuelle realtidsdata frem for den rapport der var klar sidst uge
- • Et solidt datafundament der muliggør AI og giver jer indsigter I ikke vidste I manglede
- • En platform I selv ejer og som er klar til at vokse med virksomheden
Betaler I for mere AWS end I bruger?
De fleste AWS-setups indeholder spild, som ingen ved er der. Ressourcer der kører natten over uden nogen bruger dem. Storage fra projekter der blev lukket ned for to år siden og aldrig ryddet op. Instanser der er overdimensionerede fordi man ville være på den sikre side. Med seks års erfaring fra tilsvarende arbejde i kompasbank kender jeg samtlige steder, hvor penge typisk fosser ud til AWS uden at give reel værdi tilbage. Og der er ingen risiko for jer: finder jeg ikke en besparelse der dækker mit honorar, betaler I ikke mere end det jeg faktisk har sparet.
- • Ingen risiko: mit honorar er altid begrænset til det beløb jeg sparer jer. Finder jeg intet, koster det jer intet
- • Besparelserne er ikke en engangsting: de penge er der igen næste måned og måneden efter og måneden efter det
- • Fuld gennemsigtighed: I ser præcis hvad der koster hvad og forstår jeres AWS-regning fremover
- • Ressourcer der aldrig bruges identificeres og stoppes med det samme
- • Opsætning af overvågning der automatisk fanger nyt spild fremover
- • I betaler fremover kun for det I rent faktisk bruger og får værdi af
Kontakt
Jeg er altid klar til en kop kaffe og en snak om alt inden for tech ☕